For en time siden kom jeg hjem fra den måske værste dag i mit liv. Kom i skole med mit nattøj på, og begav mig efter morgensang ud på den værste gåtur i hele mit liv - uden tvivl. Regnen piskede ned, mine silkebukser klistrede ret meget til mine ben, Sophias frakke skiftede farve fra grøn til sort fordi den blev så våd, mine sko begyndte at sige mærkelige svup-agtige lyde hver gang jeg tog et skridt, og det så lidt ud som om, at Emmas ansigt smeltede. Da vi havde gået tre kilometer samlede Kirsten gruppen på omkring 210 elever og fortalte, at vi ville vende tilbage til skolen. Jeg følte mig både til grin, lettet, på renden til at græde og samtidig en kæmpestor glæde da vi vendte tilbage til skolen. Tænkte meget over, at "nu kunne jeg vidst heller ikke blive mere våd", hvilket resulteret i en mindre vandkamp, hvor vi blandt andet hoppede i vandpytter og skubbede hinanden ind i de meget store og meget våde buske. Tog en halvanden time tidligere hjem fra skole, har købt karameller til sidste skoledag  + en ny taske.