lørdag den 30. juni 2012

ny beslutning: tager på roskilde med signe NU. Far vil ikke medvirke i min håbløse plan, så han vil ikke køre mig. haha. Tager bussen om to timer og føler mig ret klar. må have noget vand. skriver om et par dage!
kærlighedsbilleder + en update








 Idag stod jeg op kl 12, drak citronte og købte ind til Roskilde imorgen. Købte vand, deo, foundation, knækbrød, bodylotion, chokolade (det er sundt for sjælen), nødder, alkohol, hårspray og Pink Lady. Har fået styr på de sidste ting, og følges med Signe imorgen formiddag. Mine forældre tager til Sverige, så hvis jeg kommer ud for en alvorlig ulykke eller bliver sendt til udpumpning, så er jeg fucked. Min mor skal i byen med en veninde, så jeg slipper for at høre på hendes konspirationsteorier om hvordan min mentale udvikling har taget skade af mit alkoholforbrug den seneste tid. I hvert fald begynder jeg at glæde mig nu. Det kan ikke gå helt galt...

fredag den 29. juni 2012

"jeg tror du er blevet dement af at drikke så meget alkohol, Amanda" citat mor
dimissionsfest + en masse tårer

orker ikke at lave et længere referat af dimission udover at jeg græd uafbrudt en hel time, og at mine øjne idag ser underligt bælg-agtige ud, og at mine øjenlåg er svulmet op til dobbeltstørrelse. Orker ikke at rende rundt på Roskilde og ligne en der har fået tæv af et bold-bat i øjnene. Festen om aftenen var ok, men den kommer ikke i nærheden af sidste skoledag. Blev hentet af mor sammen med Sophia og lavede mad inden vi gik i seng. Vågnede kl. 10.30 og lavede tomatsuppe og pasta og citronte med Sophia, for så at ligge og se Friends til hun blev hentet. Ret god dag indtil videre. I aften spiser vi ude, så det er jo også udemærket <3

onsdag den 27. juni 2012

Sophia hackede lige min blog.......... glæder mig ikke til at gemme mig i toilet-tanke eller nummi uden gummi
Glæder mig til festival hvor jeg skal gemme mig i toilet-tankene.
Jeg elsker nummi uden gummi


For noget tid siden var der én der spurgte, om jeg ikke ville lave en liste over ting jeg medbringer til Roskilde festivalen. For det første er jeg den største tard til at pakke. For det andet glemmer jeg altid de mest BASALE ting så som regnfrakke/gummistøvler, tandbørste, kort og penge og i det hele taget praktisk tøj. Måske er det netop derfor jeg skal lave en liste. Det er en ret god idé faktisk. For det tredje har jeg ikke har tænkt over Roskilde festival overhovedet før nu, da jeg har haft for travt med dimission og fester og skole og eksamener, og jeg har ikke fået købt nogle nyttige ting endnu........

tøj jeg har pakket:
- klipklappere
- gummistøvler
- paraply 
- lille, grim og praktisk taske 
- undertøj, bikini, sokker etc. 
- en masse t-shirts og tanktops
- haremsbukser
- shorts
- gamacher (nægter at rende rundt stramme jeans på festival) 
- varm sweater
- lun og lang cardigan
- regnfrakke
- halstørklæde

diverse ting jeg har pakket:
- kamera + kameraoplader 
- kort og kontanter
- buskort
- BILLETTEN 
- mobil + mobiloplader
- renseservietter (mors værk)
- spritservietter (mors værk)
- forbinding og plastre + tape (mors værk)
- make-up 
- skintonic
- vatpinde og vatrondeller 
- fugtighedscreme + bodylotion
- tandbørste og tandpasta (+) 

ting jeg skal have købt:
- snacks
- alkohol
- smøger 
- ny mascara + foundation + bodylotion


Kan i skrivende stund ikke komme i tanke om flere ting jeg burde købe. Det gav mig faktisk lidt overblik at skrive det her ned, så det er jo ok. Er lige kommet hjem fra bogaflevering (fik på mystisk vis afleveret ALLE bøger, inkl. dem som er væk). Vi tømte også vores klasselokale, og det var formentlig sidste gang vi opholdt os på 9. klassernes gang. Før jeg hentede Sander spiste jeg pomfritter og røg smøger og drak cola hos Carolina, og diskuterede drenges intelligens-niveau. I aften skal jeg passe Sander sammen med Mia, og imorgen tidlig kommer de andre piger hvor vi skal gøre os klar til dim-fest. 



mandag den 25. juni 2012

brainstorm................................... 
har drømt de sindssygeste ting her på det seneste. Føder små babyer som bliver døbt Rosalia, og at jeg glemmer min Roskilde-billet og dermed ikke kan få adgang til festivalen (burde opfatte det som et tegn eller en form for reminder), at jeg dør af hjertesmerte. Idag sagde min mor er hun synes jeg drikker for meget, og det er noget jeg ikke har hørt en voksen sige til mig i meget lang tid. I hvert fald har hun nok ret - men på den anden side kan hun hverken bruge mine eksamener eller skolegang for den sags skyld som modargument, og så er der vel egentlig ikke mere at tale om. Har ikke røget i to dage og det er godt, for jeg vil prøve at trække den til på torsdag til dim. fest. Idag får min kusine sin studenterhue, og hun har fået 12 i ALLE sine eksamener. Er vildt stolt af hende.  Imorgen MÅ jeg købe en ny kjole til dimission, og så skal jeg hjem til sofie på Nørrebro og have farvet hår. I overmorgen skal jeg til skidefucking bogaflevering, hvilket minder mig om at jeg skal finde de forsvundne bøger.



søndag den 24. juni 2012


top 20 liste over, hvad der fuldender mit liv pt:
1) at drikke te af kæmpestore kopper 
2) ligge i sofaen imens der er ild i brændeovnen, så min ryg bliver helt varm 
3) pilates
4) generelt træning
5) marokkansk kikærtesalat
6) når Sophia vil tilbringe tid med mig 
7) at sidde i vinduet på 6. sal hos Sofie og ryge prince K og kigge på store skyer som svæver ind over Frederiksberg 
8) Pink Lady æbler
9) at se Bridget Jones og kunne relatere til hendes liv 
10) når jeg spiser gratis god mad på Spiseloppen
11) iskaffe
12) at drikke grøn te og vide det er sundt 
13) danse 
14) Paulus skal på Roskilde!
15) sommerferie på torsdag 
16) når Mia og Sophia tror de er rigtig hurtige på cykel, og når jeg overhæler dem på tretten sekunder og råber 'you guys suck!!!!' 
17) vitaminvand med dragefrugt
18) at planlægge mit fremtidige perfekte voksenliv proppet med indisk mad og roadtrips
19) 21 årige drenge som IKKE går 3.G om for fjerde gang og som derimod læser medicin 
20) "Wake Up" - Wiz Khalifa




lortesommervejr!I="(=!"/#)/"!)#/!#=!??!!)

lørdag den 23. juni 2012

Igår stod jeg relativt tidligt op og så Benjamin Buttons, og efter at have grædt snot i en time løb jeg en tur i regnvejret (er blevet så dygtig til at motionere hver dag). Tog et langt bad og hørte sindssygt høj musik, fandt noget pænt tøj og tog bus hjem til Line, som jeg mødte da hun var på vej hjem fra arbejde. Mødte forresten Jacob i bussen, hvis hold fik en 4. plads i DM i weekenden!! Snakkede og drak somersby og røg cigaretter på værelset indtil vi tog endnu en bus til festen. Ventede i tre kvarter på bussen velvidende om at Sofie K. chillede på staden med Kaka, og at jeg nok skulle have holdt sankt hans med hende alligevel (hehe). Men ligemeget. Blev meget fuld og drak mange vodkashots med en dreng som jeg af uforklarlige årsager troede havde gået 3.G om for fjerde gang, men fandt senere ud af, at han læste til medicin, var 21 år og rent faktisk var ret intelligent. Tog et sidste shot og prøvede at undgå al øjenkontakt med ham resten af aftenen. Snakkede med Williams fætter og Ludvig og alle mulige, som jeg godt ved hvem er, men som jeg efter igår ikke kan se i øjnene igen. Ringede til farmor kl lidt over tre, som kom og hentede mig. ''Hvis du kan se en pige som står og vrikker med hofterne ude på vejen så er det mig..'' Kørte Alex og Mads og Line hjem og faldt i søvn uden at have børstet tænder eller renset ansigt (EFTER farmor havde tvunget tredive liter vand og to panodiler i mig). Vågnede kl 12 og gik en rigtig hård dag i møde. Sofie kom og spiste mad med os, og jeg faldt i søvn til Pirates of the Caribbean. Vågnede først da vi skulle spise, og da far og drengene kom, og åd så meget grillkylling at jeg fik det dårligt bagefter. Næste gang jeg drikker bliver på torsdag (har faktisk drukket foruroligende siden vi fik læseferie), og det kan umuligt gå helt galt. Glæder mig IKKE til dimission. På tirsdag skal jeg til bogaflevering og jeg mangler omkring tre bøger (i'm so fucked). Er det mon muligt at indtage skolens computersystem og på én eller anden måde ignorere en bøde på sådan tretusinde kroner?

fredag den 22. juni 2012

Scorede 4 i fysik og begyndte at tude da jeg ringede til min mor. Minder uhyggeligt meget om de typer som ikke har overskud og som kun går op i sin skolegang. I hvert fald var jeg overdrevet uforskammet overfor censor da jeg tog fra skolen (sorry), og mødte Jacob og Frederik i Fitness W. Far ringede og kom med ''jamen-så-ved-du-til-en-anden-gang-at-du-skal-læse-på-det-du-ikke-kan-finde-ud-af''-talen. Tog bussen hjem og gik hjem i det mest lortede sommervejr til dags dato. Nu = bad og film og sunde cookies (og jeg har i realiteten sommerferie nu!!) 

torsdag den 21. juni 2012

Yeah yeah

..er lige kommet hjem fra den obligatoriske torsdags-middag fra farmor, hvor min onkel sagde, at han vil hente mine kusiner og jeg fra Roskilde festivalen nogle gange, så vi kan komme hjem og tage bad <3 det er jo herligt nok. Er jævnt nervøs over fysikeksamen imorgen, men tanken om ferie kl. 11.15 imorgen gør det mindre pres for mig. Vil cykle i fitness nu så jeg kan falde i søvn i nat. Har ikke drukket kaffe i fem-seks dage, har ikke drukket mælk i omkring to uger, spiser sundt og drikker masser af vand. Og dyrker motion!! Livet er ret godt lige pt!

onsdag den 20. juni 2012


fik et uventet besøg fra pigerne igår aftes, og da mor og far kom hjem fra restaurant cyklede vi hjem til Sophia og grillede skumfiduser. Drak omkring to liter æblemost og sov foran altanen med pigerne. Spiste SUNDE cookies til morgenmad, og cyklede hjem for en times tid siden. Tror jeg vil være totalt produktiv idag mht. fysikeksamen i overmorgen, og så skal jeg til at planlægge lidt på Roskilde festival om 10 DAGE. God dag til alle søde læsere :))))

mandag den 18. juni 2012

weekend 













..den mest improviserede weekend i meget lang tid! Var til 2*16 års i fredags, hvor jeg brugte latterligt mange penge i den billige bar, tog pinlige billeder og film med mit kamera og formåede at blive smidt ud af garderoben af værtens mor fem gange. Mit kamera blev ødelagt, men begyndte at virke igen, og kom helskindet hjem til Andreas Larsen sammen med Mia og Frederik og Oliver, I guess, og insisterede på at lave mad inden jeg faldt i søvn. Lørdag morgen tog jeg hjem til Mia, sov i en time, tog et bad og mødte Sophia (som har brugt lang tid på at tegne øjne på sin iPad) på stationen. Tog ind på staden og sagde hej på restauranten imens Sophia købte et armbånd til 40 kroner som hun fortrød og egentlig ikke kunne lide, og måtte låne penge til mad og sprut etc. Tog på Støberiet og så Kaka (sødeste dreng i verden<'33) + Shaka Loveless. Dansede i to timer, snakkede med en masse dørmænd (?) og løb i døgn Netto hvor Sophia begyndte at vaske gulv og derefter vælte en stor pose grill-kul. GIK i det sindssygeste regnvejr til Nørreport med Sophia efter koncert, og imens Sophia tog hjem mødte jeg Sofie K, som jeg tog på Byens Kro med (..og som snart skal lægge makeup for Rimmel, og jeg er helt vildt stolt af hende!!). Tog hjem kl 5, og jeg spiste på McDonalds inden vi tog bus til Nørrebro st., og sov i Sofies lejlighed. Havde ikke tømmermænd da jeg vågnede, men spiste god morgenmad, røg smøger i opgangen og så Klovn til klokken fem, hvor jeg mødte Jacob på Christianshavn. Mødte Miles og Rondo på Prinsessegade, og endte med at tage tilbage til Nørreport for at spise aftensmad. Tog på Ofelia Beach og så fodbold, men gik efter første halvleg for at undgå den nederen part med Rondo og Jacob. Cyklede fra stationen hjem til Rondo hvor vi drak os fulde i rom og Bombay og vodka, og aftalte, at hver gang de sagde et tal eller ordet 'nu' i den film vi så i fjernsynet, skulle vi drikke. Gik på Statoil, gik tilbage, faldt i søvn til XXX og spiste brunch med drengene kl 12 næste formiddag. Bagefter tog vi i fitness world, jeg hentede Sander fra skole og tog ham med hjem. Har formået at bruge 800 kroner på alkohol i den her weekend. Det må være min personlige rekord. I hvert fald: i aften skal jeg SLAPPE AF, imorgen bliver jeg nødt til at læse fysik. 

torsdag den 14. juni 2012

Idag: 12 i dansk (er meget tilfreds), frisøren (og er også tilfreds med resultatet), og alene hjemme i aften. Har planer om at lave noget overdrevet lækkert mad og se en overdrevet lækker film. der er en HEL UGE TIL NÆSTE EKSAMEN, og jeg skal slappe max af i de her dage. Min fysikbog er væk, what to say... 15 dage til Roskilde <3


tirsdag den 12. juni 2012

klokken er nu: 20:38
hvor er du: stuen
hvad laver du: ser tv2 tror jeg, imens far spiller et spil på iPaden som handler om at udvikle en sygdom som kan udslette hele verdens befolkning. han kalder sin sygdom for 'røvpest' (kreativt), og den er lige nået til Japan og Kina. 
du kunne godt trænge til: pigernes selskab og måske lidt bedre vejr.
hører du musik: ikke lige pt, men hører  i snit musik otte timer hver eneste dag
hvad hører du: hører uhyggeligt meget forskelligt musik, og det musik jeg allerbedst kan lide er faktisk Jons, og jeg kender ikke halvdelen af de kunstnere han hører. Men i hvert fald holder jeg mig lige for tiden til Bon Iver, Kanye West, Wiz og Malk de Koijn (skal vel forberede mig lidt til Roskilde), Wafande, Klumpen + Raske penge og Lana Del Rey
hvad er din yndlingssang: det skifter nærmest hver eneste uge, men 'Everything I am' (Kanye West) og 'I was just thinking' (Teitur Lassen) lige pt. 
har du en hadesang: alle sange fra f. eks Pyrus skal brænde op i helvede
hvad bør man give dig credits for at have gjort i dag: fik 10 i engelsk, og formoder at det er noget jeg godt kan få lidt credit for
hvad har du fået til aftensmad idag: salat
hvad er din livret: kebab (men kun (!) fra 'hullet i væggen' på Kultorvet), stortset alt hvad der indebærer spaghetti, steak og ris a la mande
din yndlingsfarve: ..
hvad har du haft på idag: grim lyseblå kjole stoppet ned i store haremsbukser og hættetrøje.. jeg ved ikke lige
hvilken film så du sidste gang: jeg har LIGE set Atlantis (Disney's selvfølgelig)
var den god: det er en Disney klassiker, det taler for sig selv jo
har du yndlingsfilm: alt for mange yndlingsfilm... bla. Slumdog Millionaire, E.T, 500 days of Summer, Løvernes Konge osv osv osv  
yndlingsspil: twister
yndlings computerspil: altså nu tilbringer jeg ikke synderligt meget tid på computerspil, men 'Playing with the Fire' (især mod Lucas<3), og Sims (!)
noget du gerne vil eje: spejlrefleks + iPhone 
synger du: hver dag
er du glad: ja, men der skal ikke meget til før jeg bliver ked af det eller følelsesladet 
favoritårstid: forår, når solen brænder allermest igennem
sker der noget bemærkelsesværdigt omkring dig lige nu: tværtimod
hvad er det sidste du købte:  idag har jeg købt dadler og smøger og oliven 
mc d eller burger king: af principielle årsager vil jeg ikke favoritisere nogle af de to, men jeg elsker burger king's chicken wings og jeg elsker mc D's pomfritter
hvad var det første du tænkte, da du stod op i morges: ''i'm gonna die''
kan du lide at sove: én af de ting jeg lever for
hvad gør dig som regel glad: mad, musik + koncerter, pigerne og gode serier
hvad kan pisse dig af: overflødighed, selvoptagethed (generelt bare mennesker som kun tænker på sig selv og ikke kan sætte tid af eller har noget til overs for sine medmennesker), og arrogante typer
hvad kan du lide: anderkendelse, spontanitet, forkælelse, varme lande, rejser og nye oplevelser
hvad er du glad for: mit job, mine venner, min familie, gode koncerter. og en million flere ting
hvad glæder du dig til: sidste eksamen i næste uge 
hvad er klokken nu: 21:08
hvad er dine planer for i aften: se '500 days of summer' og drikke grøn te

 500 days of summer

mandag den 11. juni 2012














Lørdag og søndag og mandag 
...virkelig dårlig stemning da jeg forlod mit hjem i lørdags, men jeg tog op til Matilde hvor jeg også mødte Frederik og blev kørt hjem til Emilie. Det var ment som et surpriseparty, men jeg tror hun kom meget for tidligt, og vi så fodbold da hun kom hjem. haha. Bagefter middag cyklede jeg hjem til Emma sammen med Lucas, hvor vi drak citron te og røg på altanen og så MTV til klokken halv tolv hvor Lucas skrev: "kom op til Miki kl 00.05 cirka". Efter at have grinet over den sms cyklede jeg ned til Blockbuster og mødte Lucas, som efter sigende var blevet ret fuld til Mikis fætters 'afskedsaften', og jeg cyklede ham hjem på cyklen indtil politier stoppede os og bad os trække resten af vejen hjem. Faldt i søvn hos Lucas (desværre under en rigtig god film som jeg gerne ville have set færdig), og spiste god morgenmad imens vi så et program om Maasai-børn og deres syge ritualer (indebærer bla. noget med at piske piger imens at mænd hopper over kvæg.) Spillede Playing with the Fire med Lucas indtil vi gik op til Carolina hvor Emma og Sophia og Jacob var, og tog metro til Christianshavn. Der var overdrevet mange mennesker på staden, og vi brugte omkring en halv time på at finde et sted at stå. Lukas Graham var GOD live, men vi tog hurtigt videre, og Sophia, Mia, Emma og jeg tog på Riz Raz og spiste. Formåede at drikke tre en halv liter cola og spise til jeg fik halsbrænd, og grinede samtidig til min mave gjorde ondt. Havde også den sjoveste tur hjem. Vores anden sofa er også gået i stykker, så nu ligner min stue et venterum med et par lænestole og et sofabord og en masse bøger. Imorgen skal jeg op i engelsk. 


længe siden mit værelse har været opryddet:



lørdag den 9. juni 2012

Igår befandt jeg mig på lavpunktet af min karriere (som om jeg nogensinde har haft sådan en) i bar røv og hættetrøje på altanen og røg, imens jeg stressede over, at huset snart ville være fyldt med mennesker. Nåede at tage et umenneskeligt hurtigt bad og løb nøgen rundt i huset og gemte min lillebrors lego-projekter væk da min mor kom hjem. Sophia kom, så kom Caroline, derefter Mia og Emma og Carolina og efter det begyndte tingene at gå relativt hurtigt og til dels blive mere sløret. I hvert fald må jeg konstaterer at jeg blev fuld og jeg fik ikke rigtig fastlagt eller tydeliggjort de basale regler overfor mine gæster, og imorges var sofabenet revet af, der var harpix overALT på mit gulv (!)/)???!?"#"/#€!& TAK FREDERIK), og min mor havde et mindre angstanfald da hun vågnede op til et hus som jeg i nat vurderede rent. "er her ikke lidt klamt, Mads?" "her er skinnende rent, Amanda. hold nu op helt æligt." Spiste nachos og guacamole med Mads til klokken fire i nat, og sov ved siden af Sophia som snakkede i søvne. Har besluttet mig for at tage hjem til Emilie selvom jeg er overdrevet træt (taktisk set er det en god plan). Har snakket i telefon med Jamil og set Wall E med Sander imens mor er hos en veninde. Tror jeg skal i bad nu..... når jeg har set lidt Anna Pihl. Forresten forbander jeg de personer der spiste mine æbler i nat. HVAD ER JERES PROBLEM!??!??

fredag den 8. juni 2012

folk skal STOPPE med at føre sig frem med et 4-tal på Facebook

torsdag den 7. juni 2012

Mor har lige ringet
"har du spist?"
"ja"
"nå. tænkte at vi skulle spise ude i aften. er du mæt?"
(ja, overdrevet mæt....) "nej, overhovedet ikke. vi kan jo spise ude alligevel."
Alt muligt lort
Det er længe siden, at jeg har lavet et langt indlæg, og sorry, men mit liv er ret indholdsløst siden vi har fået læseferien. Og med indholdsløst mener jeg, at min hverdag er PROPPET med iskaffe, saftevand (solbær+hyldeblomst er en fantastisk kombination!!), Anna Pihl GENNEMGANG for 67. gang, en masse dokumentarprogrammer og en lillesmule lektielæsning og eksamensforberedelse. Har lige fundet et blad af min mors som hedder 'Haven', som måske er det mest røvsyge magasin som nogensinde er sat i produktion. 'Havefestival' står der med kæmpestore bogstaver. 'Over 300 åbne haver Danmark over.' Det er dér hvor jeg personligt tænker; "hvem deltager i en havefestival?". Men på den anden side, så deltager jeg selv i en meningsløs face bestående af endnu mere meningsløse tv-programmer og en masse sukkerholdigt mad. En havefestival ville være mere gavnligt for mig, trods alt. Igår så jeg faktisk et dokumentarprogram, hvor der var en dame som havde så irriterende en stemme, at jeg måtte stoppe den, selvom programmet handlede om et ret så spændende 11årig dreng med progeria. Og nej, jeg ved ikke hvorfor jeg finder den slags programmer spændende, men det er en åbenlys flugt fra mit læsehelvede. Derudover er jeg også blevet ret desperat efter konstant selskab efter jeg er blevet opmærksom på, at vi allesammen snart går ud af folkeskolen. Det er ikke særlig sjovt nej. Idag rejste far til Ukraine med 12 venner for at se EM-finale, og mor er på arbejde, så jeg har huset for mig selv, og der er ingen som kommer og udnytter det sammen med mig. Beslutning her og nu: om en times tid inviterer jeg nogle piger herhjem, så jeg ikke er alene imorgen.
GRÆDER hvis han synger Beth/Rest på Roskilde....












onsdag den 6. juni 2012

Fik 7 i historie hvilket er okay taget i betragtning af, at jeg har sovet det halve af året. Laver rissalat og kom til at ryge to smøger idag. (Undskyld Sophia). Forbereder mig på et ubehageligt opkald fra Sophia nu. Men ellers er livet nice nu!!!! Skal leve livet, til zumba, og på søndag skal jeg spise med pigerne og se Lukas Graham. Elsker læseferie når man ikke skal til eksamen. 



mandag den 4. juni 2012

Tjek følgende hjemmeside ud!!! 


Glæder mig til følgende ting:
1) Lukas Graham på søndag + Spiseloppen
2) Onsdag kl. 10 når historie-eksamen er overstået
3) Shaka Loveless med Sofie d. 16
4) ...når jeg sidder med min Roskilde-billet i hånden (som jeg efter min fars initiativ bestilte idag FUCK yeah!!!)
5) købe spejlreflekskamera


"jeg stopper med at ryge, mor." "jaja."
Igår lavede jeg ingenting hos Sophia. Cyklede hjem i HÅRD modvind, har lavet pastasalat, set Shattered Glass (<3) og læst en lille smule historie. Derudover modtog jeg en opkald fra William som ikke ANER hvad tid han skal til eksamen. Sammen med Sophia tog jeg igår den beslutning, at jeg stopper med at ryge. eller at jeg i hvert fald kun må ryge til fest, og det er nok en meget klog beslutning. Til gengæld stemte min mors svar ikke rigtig overens med hendes tidligere forsøg på at få mig til at stoppe. Anyway, nu gør jeg det fordi jeg kan og fordi jeg er verdens sejeste dame. Yeah!

søndag den 3. juni 2012

 Har læst historie hele fucking dagen og jeg føler snart at jeg drukner i papirer og noter og bøger og gamle hæfter. har ikke helt vænnet mig til tanken om, at jeg ikke skal i skole igen. that shit is cray!! Er fucking utilfreds med, at jeg ikke kom til Distortion i år! I aften cykler jeg hjem til Sophia, som har sagt, at jeg kun må komme, hvis jeg medbringer Bridget Jones 2. Føler mig en smule udnyttet.

lørdag den 2. juni 2012

"altså jeg er jo halvt russer, så halvdelen af mit blod er vodka i forvejen"
For første gang i mit liv så jeg to bananer i pyjamas hoppe retarderet rundt på en trampolin (placeret på en meget farlig og meget stor bakke), formåede at bruge en tudehorn op på under et kvarter, foresage adskillige blå mærker på samtlige småbørn og smidt skoleinspektøren i et badebassin. Efter skole tog vi allesammen til Klampenborg og på Bakken. Jeg formåede at snyde vagterne (LOL NOGLE DÅRLIGE VAGTER DER ER PÅ BAKKEN!!!!) og fik omkring tolv genstande med ind. "Vi går bare ned i Nisseskoven og drikker, der er ingen vagter dér." Var på toilettet, drak, prøvede en meget vild forlystelse og på toilettet igen. En vagt tvang Sophia til at bælle en lunken øl på et halvt minut. ("Enten drikker du dén øl meget hurtigt, eller også smider du den ud.") Tog hjem ved fem-tiden, tog op i Emmas lejlighed og spiste umådeligt mange pomfritter, tog hjem til Ines og gjorde os klar til festen. Blev overrasket over at se B-pigerne drikke (for ikke at nævne David og Peter Lange og Oskar og Laurids og Asger og......) - du kan nogenlunde sammenligne det med Henrik som lader os gå før tid. Det er unaturligt, den slags SKER bare ikke. Og når det sker er det det sjoveste du nogensinde har oplevet. Alle dansede og hyggede og DRAK og dansede lidt mere. Elsker årgangen. Virkelig. Klokken tre sluttede festen, og da Maroon 5 sang ordene: "I know it's hard to remember the people we used to be...." begyndte jeg at tude HELT vildt. Krammede rigtig mange mennesker (deriblandt folk som jeg normalt ikke omgåes), og fortalte dem, at jeg elskede dem. Lucas var muligvis den bedste ven i verden igår, som krammede mig, fortalte mig, at han også elsker mig, at han altid vil være der for mig, og at vi vil holde kontakten uanset hvad. Han redte sofaen op og jeg faldt i søvn efter at have grædt færdig med Matilde og Carolina. Næste morgen vækkede jeg både Grand, Matilde og Carolina, men Lucas blev frustreret over, at jeg prøvede at vække ham og Emma, så jeg gik i mit festtøj hjem til Ines hvor Sophia havde sovet. Spiste omtrent et kilo pomfritter til morgenmad, hvorefter vi klokken halv fem tog hjem til mig. Lige nu ser vi Bridget Jone's Diary i stuen, og jeg ville ønske, at jeg kunne spole tiden tilbage. Slut med skolebøger, Hense, Ken (men det er ok), frikvarterer, iskaffe på seven-eleven, pizza, Regbuen, sundwich osv. Tror jeg dør af hjertesmerte til dimission. Nu må vi se. Nu = læseferie. (læseferie = serieferie)









Faste læsere

mndr