torsdag den 7. juni 2012

Alt muligt lort
Det er længe siden, at jeg har lavet et langt indlæg, og sorry, men mit liv er ret indholdsløst siden vi har fået læseferien. Og med indholdsløst mener jeg, at min hverdag er PROPPET med iskaffe, saftevand (solbær+hyldeblomst er en fantastisk kombination!!), Anna Pihl GENNEMGANG for 67. gang, en masse dokumentarprogrammer og en lillesmule lektielæsning og eksamensforberedelse. Har lige fundet et blad af min mors som hedder 'Haven', som måske er det mest røvsyge magasin som nogensinde er sat i produktion. 'Havefestival' står der med kæmpestore bogstaver. 'Over 300 åbne haver Danmark over.' Det er dér hvor jeg personligt tænker; "hvem deltager i en havefestival?". Men på den anden side, så deltager jeg selv i en meningsløs face bestående af endnu mere meningsløse tv-programmer og en masse sukkerholdigt mad. En havefestival ville være mere gavnligt for mig, trods alt. Igår så jeg faktisk et dokumentarprogram, hvor der var en dame som havde så irriterende en stemme, at jeg måtte stoppe den, selvom programmet handlede om et ret så spændende 11årig dreng med progeria. Og nej, jeg ved ikke hvorfor jeg finder den slags programmer spændende, men det er en åbenlys flugt fra mit læsehelvede. Derudover er jeg også blevet ret desperat efter konstant selskab efter jeg er blevet opmærksom på, at vi allesammen snart går ud af folkeskolen. Det er ikke særlig sjovt nej. Idag rejste far til Ukraine med 12 venner for at se EM-finale, og mor er på arbejde, så jeg har huset for mig selv, og der er ingen som kommer og udnytter det sammen med mig. Beslutning her og nu: om en times tid inviterer jeg nogle piger herhjem, så jeg ikke er alene imorgen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Faste læsere

mndr