Har i de sidste tre dage været i sommerhus, levet dobbelt så usundt som på Roskilde (minus en stor mængde alkohol), smøger, en masse film og gps-vejledning til drengene, når de farede vild i kvarteret. Tirsdag aften holdt vi fest, og jeg har en film på mit kamera, hvor jeg blandt andet udtaler: "det her alkohol kan ikke se noget" og "du kan ikke spise det dér græskar". Tror jeg snakker om et græskar af sten, som står på terrassen. Onsdag morgen kommer jeg ud fra soveværelset kl. 11:30, hvor Sophia kigger op fra sin morgenmad (islagkage), og siger: "jeg er ikke kommet for at blive dømt." Vælger at ignorere hendes spisevaner. Tilbringer dagen i sofaerne med Emmy, Sophia, Peter og William, og imens drengene badede på stranden i vand som er mindst −80 grader koldt, lavede vi andre mad. Får klokken to om natten et opkald fra William, som siger, at de på vej hjem fra stranden fandt en fest, blev fulde og farede vild. Efter fyrre minutter kommer de hjem igen efter at have gemt sig på en badebro fra en tilsyneladende meget 'agressiv' hjort, som hoppede forbi dem på hjemvejen. ("...den har helt sikkert lige fået unger, Peter. Du ANER ikke hvad den kan finde på!") Næste aften, da William var taget hjem, fortalte Peter, at de nok havde fejlbedømt situationen, og at hjorten har været omkring tyve meter fra dem. Blev hentet af min mor tidligt imorges og har tilbragt min dag med Friends i sengen.
gamle billeder fra virkelig virkelig virkelig gode tider
Ingen kommentarer:
Send en kommentar